Er det ikke underligt når man bare er udmattet helt ned til benet, og alle mennesker omkring virker anderledes. Man har bare lyst til at krybe ned i et hul og sove alting væk. Sådan har jeg det lige nu. Det er sådan en mavefornemmelse at dem omkring dig opfører sig som helt andre personer, men i virkeligheden tror jeg mest at det er mig selv der er noget galt med. I aften tror jeg bare jeg vil slappe af og hygge med min roommate... det har jeg tydeligvis brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar