I går gik jeg længe langs åen i Odense (kliché alarm!!) og tænkte længe over hvordan romantik har ændret sig så forfærdeligt meget. (Man må gerne brække sig over sådanne tanker.)
Non the less kom jeg frem til at jeg vist er det man vil kalde en gammeldags romantikker. Hvis det er det man skal kaldes. Jeg mener ikke at der er noget galt i at en dreng, eller mand, eller whatever viser bare en smule respekt, når han derimod vil få samme respekt tilbage. Hvad er der blevet af kliché agtige kærlighedsbreve med alt hvad der hører sig til, og hvad er der blevet af, rent faktisk at gøre noget ud af romantik. I dag hedder det "Vil du komme sammen?" på en sms, og når man så mødes aner man ikke hvad man skal gøre. Måske er det indsnævret og gammeldags og måske har jeg set for mange forfærdelige kærlighedsfilm, men jeg i det humør og har lyst til at brokke mig over min egen generation. Jeg synes måske heller ikke at det er det fedeste at kysse en eller anden tilfældig til en fest bare for at få det overstået. Det særlige er fuldstændig gået af sådan noget, selvom jeg selvfølgelig kan forstå (og ved... erhem) at alkohol kan gøre det noget nemmere. Og kunne det ikke også være rart at finde en man bare kan snakke med om alt muligt uden at der med det samme skal ske alt muligt? Ad!
Godt så! Det var mit lille sure opstød. Bare lad det svæve ud igen.
Non the less kom jeg frem til at jeg vist er det man vil kalde en gammeldags romantikker. Hvis det er det man skal kaldes. Jeg mener ikke at der er noget galt i at en dreng, eller mand, eller whatever viser bare en smule respekt, når han derimod vil få samme respekt tilbage. Hvad er der blevet af kliché agtige kærlighedsbreve med alt hvad der hører sig til, og hvad er der blevet af, rent faktisk at gøre noget ud af romantik. I dag hedder det "Vil du komme sammen?" på en sms, og når man så mødes aner man ikke hvad man skal gøre. Måske er det indsnævret og gammeldags og måske har jeg set for mange forfærdelige kærlighedsfilm, men jeg i det humør og har lyst til at brokke mig over min egen generation. Jeg synes måske heller ikke at det er det fedeste at kysse en eller anden tilfældig til en fest bare for at få det overstået. Det særlige er fuldstændig gået af sådan noget, selvom jeg selvfølgelig kan forstå (og ved... erhem) at alkohol kan gøre det noget nemmere. Og kunne det ikke også være rart at finde en man bare kan snakke med om alt muligt uden at der med det samme skal ske alt muligt? Ad!
Godt så! Det var mit lille sure opstød. Bare lad det svæve ud igen.
