onsdag den 30. januar 2013

Undskyld er kun et fattigt ord

En undskyldningen til dem der fortjener den. Undskyld at jeg ikke kan give slip. Undskyld til dem der trækkes ind i mit kaos. Undskyld til dem der regner mig for svag. Undskyld til mine nærmeste. Undskyld.
Undskyld til dem der bare vil videre. Undskyld til dem der ryster på hovedet. Undskyld til dem der ikke forstår. Undskyld til jer. Undskyld.
Men mest af alt undskyld til dig. Dig der altid er der. Dig der aldrig giver slip. For når jeg er færdig med at sige undskyld, så er du der stadig. Nemlig dig og dig og dig og dig. I er der når alt andet ramler.

Varme og regn

Helt ærligt, jeg tror aldrig nogensinde jeg har været så lykkelig for regn som jeg var i morges, da jeg hårdtarbejdsomt cyklede i skole. Der er bare et eller andet over at der ikke er noget hvidt. Hvor jeg dog elsker at sneen er væk, og jeg vil nyde det i fulde drag... så længe det varer.
Om et par måneder er vinterdepressionen forhåbentlig væk og fuglesang vil atter fylde vores ører med fryd. Hæ.