Som jeg langsomt bladrer igennem min lettere hærget mindebog, begynder tankerne at flyve. Jeg kan huske meget lidt fra den første dag, men jeg kan huske at jeg var mere end overvældet. Nye mennesker, nye lugte, nye indtryk.
Når jeg kigger på alle kasserne og poserne, jeg endnu ikke har pakket ud, danner dig sig en klump i min hals. Hvis jeg tænker videre over det, kan jeg mærke at klumpen bliver til tårer i mine øjne, og jeg må synke flere gange for at få dem væk.
Jeg tænkte i starten, vil jeg nu få noget ud af det her, eller bliver det et lalleår med folk jeg egentlig ikke har noget tilfælles med. Nu sidder jeg og har svært ved at finde ord til at beskrive hvordan jeg har det. Det er som om - og nu bliver det rigtig plat - at Musikefterskolen i Humble har ændret mig for altid. De mennesker jeg har mødt har haft så stor en indflydelse på mig, at jeg ikke kan klare tanken om at de ikke længere er en del af min hverdag.
Jeg kigger rundt, lytter. En enkelt bil kører forbi udenfor, ellers er her helt stille. Jeg plejede at nyde den, men lige nu er stilheden for stor. Jeg savner lyden af en trommeslager der spiller alt for højt, en pige der skrigende løber over gården, lyden af stemmer hvor end man går hen.
Når jeg kigger på alle kasserne og poserne, jeg endnu ikke har pakket ud, danner dig sig en klump i min hals. Hvis jeg tænker videre over det, kan jeg mærke at klumpen bliver til tårer i mine øjne, og jeg må synke flere gange for at få dem væk.
Jeg tænkte i starten, vil jeg nu få noget ud af det her, eller bliver det et lalleår med folk jeg egentlig ikke har noget tilfælles med. Nu sidder jeg og har svært ved at finde ord til at beskrive hvordan jeg har det. Det er som om - og nu bliver det rigtig plat - at Musikefterskolen i Humble har ændret mig for altid. De mennesker jeg har mødt har haft så stor en indflydelse på mig, at jeg ikke kan klare tanken om at de ikke længere er en del af min hverdag.
Jeg kigger rundt, lytter. En enkelt bil kører forbi udenfor, ellers er her helt stille. Jeg plejede at nyde den, men lige nu er stilheden for stor. Jeg savner lyden af en trommeslager der spiller alt for højt, en pige der skrigende løber over gården, lyden af stemmer hvor end man går hen.
Jeg er hjemme, men en del af mig sidder stadig på bænken i gården med et æble i hånden, og kigger på de grå mursten. Humble er der stadig, Humble vil altid være mit hjem.
Musikefterskolen i Humble 2011-2012
